Pressemeddelelse

Det opstår i ét stort sammenstød. Et sammenstød mellem et ungt sind og en gammel sjæl. Mellem forstadsfred og storbystøj. Mellem legende lyst og bidende nødvendighed.
Ordenes finurlige krumspring fortæller om det menneskelige i at løsrive sig, mens lyden leveres af et organisk hold musikere, i al sin levende charme og uperfekthed. Fra en af det 21. århundredes rockelskende småpoeter.

Foto: Marie Otto

Bio

Jeg er en 24-årig sanger/sangskriver med klar rod i den danske poesi og med en ærlig og inkluderende skrivestil.


Indtil 2016 havde jeg hovedsageligt beskæftiget mig med at udvikle mine færdigheder som guitarist, men en al for stor skabertrang skubbede mig ud i at satse på sangskrivningen i det sidste år af mit MGK-forløb. De sidste 3-4 år har jeg så begravet mig i et utal af projekter, samt et selvstudie af alverdens nærende musik og poesi. Det førte til en stor bunke sange, et soloprojekt og koncerter i eget navn.

Under mit selvstudie har jeg modtaget undervisning af bl.a. Mikkel Damgaard (Love Shop), Nikolaj Nørlund, Kaspar Kaae (CODY), Michael Møller (Moi Caprice) m.fl.

Fællestrækkene ved mine sange er nok, at de er skrevet ud fra en personlig nødvendighed. De er blevet mit eget psykiske output i en kompleks verden, hvor det nogle gange føles uoverskueligt at vokse op. Og selvom jeg tænkte, at det på ingen måde ville være noget andre kunne relatere til, er det endt med at blive netop det. Det er jeg utrolig taknemmelig for.

KONTAKT

Jeg bliver meget glad, hvis du skriver, også selvom det bare er for at hilse på, eller komme med et tip til siden...

 
 
 
Ja tak!
 
 

Copyright © 2019 Jamie Kee     (P) 2019 Børn af Blåt Lys    Alle rettigheder forbeholdes